Handelsbetingelser
Bookning:
Du booker din fotografering ved at kontakte mig, via email eller facebook
Når du modtager bekræftelse via mail på bookning vil der være anført betalingsbetingelser for henholdsvis bookinggebyr og resterende beløb. Aftalen er først gældende når bookinggebyr er betalt
Bookinggebyret kan ikke refunderes.
Resterende beløb betales senest på dagen for fotograferingen. Læs mere om betingelser for booking af bryllupsfotografering nederst på siden.
Aflysning:
Aflysning eller ændring af din fotografering skal ske senest 8 dage inden din bookede fotografering for at kunne rykke din tid til en anden dag uden at skulle betale et nyt bookinggebyr.
Ved aflysning fra fotografens side, tilbagebetales bookinggebyret, medmindre du vælger at flytte tiden med det samme.
Ved manglende betaling udsendes der en påmindelse. Hvis denne ignoreres pålægges beløbet 200 kr. i rykkergebyr.
Særligt ved aflysning af event eller bryllup: Aflyser kunden aftalen indenfor 2 måneder fra arrangementets dato, afregnes 50% af det samlede beløb. Aflyser kunden indenfor en måned fra arrangementets dato, afregnes det fulde beløb.
Levering af billeder:
Billederne der udleveres er alle fuldt redigeret og i højeste opløsning (JPG / Adobe farverum) Der udleveres ikke RAW billeder
Du modtager billederne enten via Google Drev mappe eller via Wetransfer
Der leveres ingen billeder før betaling er modtaget.
Er der ved opgaven aftalt udvælgelse af særskilte billeder fra fotoseancen - sendes de brugbare billeder i lav opløsning med vandmærke over. Ud af disse billeder udvælger kunden de ønskede billeder.
Det er ikke tilladt at bruge/videresende billeder med vandmærke over. Overskrides dette, vil billederne blive faktureret i fuld pris.
Forvent en leveringstid på 1-2 uger på redigerede billeder
Fortrydelsesret:
Fortrydelsesretten for fotograferingen frafalder, så snart fotograferingen påbegyndes
Fortrydelsesretten for digitale billeder frafalder, så snart disse er udvalgt og betalt eller redigeringsprocessen er gået i gang. Redigeringsprocessen påbegyndes allerede efter fotograferingen.
For print og andre produkter frafalder fortrydelsesretten så snart disse er sendt til bestilling.
Er man ikke tilfreds med resultatet efter ens fotografering, er det derfor vigtigt, at man giver udtryk for dette inden udvælgelsen er afsluttet.
Gennemføres udvælgelsen og der sendes en faktura på udvalgte billeder, er købet bindende. Billederne bliver fremstillet individuelt til dig og kan ikke sælges til anden part, hvorfor varen ikke kan refunderes.
Ophavsret:
Det er i følge lov om ophavsret ikke tilladt at bruge eller kopierer billeder fra min webside eller tilhørende Instagram / Facebook og bruge til privat brug, egne sociale medier, herunder hjemmeside, Facebook eller Instagram uden skriftlig aftale med Fotograf Mads Holm Andersen. Sker det alligevel, vil der uden yderligere varsel blive fremsendt regning svarende til gældende takster jf. Journalistforbundet (pt. kr. 850) + 100% godtgørelse. Det samme gælder brug af billeder med vandmærke.
Det vil også sige, at billeder fra modtaget online galleri ikke må kopieres og bruges inden billederne er udvalgt, købt og betalt.
Brug af billeder via sociale medier:
Du må gerne benytte dine købte billeder på de sociale medier, herunder privat Facebook og Instagram.
Det er ikke tilladt at bruge billeder i markedsføring eller erhvervsmæssigt uden skriftlig tilladelse. Kun ved private formål, kan billederne bruges. Ønskes brug til andet end privat brug, skal der indhentes skriftlig tilladelse fra fotografen. Der kan muligvis blive pålagt et gebyr for yderligere brug.
Billederne må ikke bruges til vidersalg eller brug i konkurrencer eller lignende.
Billederne må ikke efter-behandles, redigeres eller manipuleres
Specielt vedr. bryllup:
-
Væsentlige ændringer i dagens program skal meddeles fotografen i rimelig tid inden brylluppet (starttidspunkter, adresser, og lign)
-
Fotografen kan ikke, ved manglende informering, holdes til ansvar for evt forsinkelser eller udeblivelser.
-
Fotografen er ikke ansvarlig for manglende dækning af dele af brylluppet, i tilfælde af begivenheder der er uden for fotografens kontrol. Dette inkluderer, men er ikke begrænset til, forkerte angivelser af adresser, forsinkelser forvoldt af parret eller parrets gæster, vejret, restriktioner på lokationer, trafikale forhold, afspærringer, uheld og tyveri.
-
Fotografen kan ikke gøres ansvarlig for baggrunde og lysforhold i fx kirke, der forringer kvaliteten af det bestilte arbejde eller umuliggør opgaven.
-
Fotografen kan ikke stilles til ansvar for ikke at have fotograferet dele af brylluppet, herunder enkeltpersoner eller genstande.
-
Det er, medmindre andet er tydeligt skriftligt aftalt, parrets ansvar at indsamle tilladelser til at fotografere på de ønskede steder hvis sådanne kræves. Bemærk at mange offentlige bygninger, fx banegårde, metrostationer, indkøbscentre og lign. har forbud mod fotografering, medmindre der er fremsendt en skriftlig tilladelse.
-
Det er ikke tilladt at videresælge eller benytte redigerede billeder i kommercielle sammenhænge uden skriftlig tilladelse fra fotografen. Det er ikke tilladt at ændre på de redigerede billeder uden fotografens tilladelse.
-
Det er ikke tilladt at videresende materiale til leverandører (hotel, festlokale, skrædder mv). Ønsker leverandørene at få tilsendt materiale (billeder), kan de kontakte fotografen direkte. Kunden må gerne udlevere kontaktinformationer til fotografen.
-
I tilfælde af at alle de digitale filer går tabt, bliver stjålet eller ødelagt, af årsager udenfor fotografens kontrol, inklusiv, men ikke begrænset til harddiskfejl, kamerafejl og lign. vil hele beløbet blive tilbagebetalt. I tilfælde af at en del af billederne går tabt, vil der blive udregnet et procentvist tab, og denne andel vil i disse tilfælde blive trukket fra den oprindelige pris.
-
Redigeringen af billederne og det overordnede look er alene fotografens beslutning.
-
Ved datoreservation betales 25% af det samlede tilbud – dog minimum 2000kr.
Ved betaling af reservationsgebyr, accepteres fotografens handelsbetingelser.
Når reservationsgebyret er betalt er fotografen formelt booket. Efter aftalen er indgået, er denne datoreservationsgebyr ikke længere refunderbar. -
I tilfælde af at kunden aflyser med fotografen, gælder følgende: Aflyser kunden aftalen indenfor 2 måneder fra arrangementets dato, afregnes optil 50% af det samlede beløb, hvoraf de 25% allerede er betalt ved datoreservation.
Aflyser kunden indenfor en måned fra arrangementets dato, afregnes det fulde beløb.